MILJØ

Grøn omstilling er på alle måder et tema. Som producerende og kemikalieforbrugende virksomhed har CWS en klar politik på miljøområdet, hvor vi tager størst muligt hensyn til de personer, der har kontakt med vores produkter; hele vejen fra produktionen til slutbrugeren. Vi har skærpede krav til en lang række af vores leverandører, ligesom vi til stadighed følger, tester og tager aktion for at udvikle bedre og mere miljørigtige produkter.

CWS har siden 1996 haft organiseret styring på opgaven med en langsigtet strategi på miljøvenlig produktion og proces. I år 2000 modtog vi ”Umweltpreis 2000”, i 2005 ”Business ethics prisen” og i 2014 ”Umweltinnovations Preis 2014”. Vi udgiver vores miljørapport med 2 års mellemrum og har gjort det siden 2005. Vi deler på denne transparente måde de resultater, vi har opnået i direkte tal såsom energiforbrug, CO2 udledning mm. Derudover beskriver vi hovedlinjerne i de tiltag, der vil blive iværksat i den kommende periode.

Download: CWS Miljørapport 2018